Lomax A/S

E-mail Marketing Assistant

Er du skarp på digital marketing og klar til at få fingrene ned i e-mailmaskinrummet?

 Har du lyst til at kickstarte eller udvikle din karriere inden for e-mail marketing. Hos Lomax får du fingrene helt ned i maskinrummet og bliver en vigtig del af arbejdet med de e-mails, der hver dag lander hos vores kunder. Samtidig samarbejder du tæt med vores produktchefer og grafiske team om at få indhold, budskaber og detaljer til at spille. Hvis du er nysgerrig på digital marketing, har sans for kvalitet og lyst til at lære mere, så er du måske vores nye Email-marketing assistant.

 

Om stillingen

Hos Lomax bliver du en del af en af Danmarks førende e-handelsvirksomheder, hvor vi hver dag arbejder på at gøre det nemmere for vores kunder at gå på arbejde. Som Email-marketing assistant får du en central rolle i den daglige produktion af vores e-mails og kommer til at arbejde tæt sammen med både produktchefer og vores grafiske team.

Du behøver ikke have mange års erfaring. Du kan sagtens være nyuddannet med en relevant digital marketing-baggrund eller have et par års erfaring og være klar til dit næste skridt.

Du bliver en del af E-mail Marketing, hvor I er fire personer i teamet med Ditte Drewer som nærmeste leder.

Teamet arbejder blandt andet med kampagneplanlægning på e-mail, evaluering og optimering af kampagner samt udvikling af indhold i tæt samarbejde med blandt andet det grafiske team, site team samt produktcheferne.

Hos os får du derfor en hverdag med mange kontaktflader, hvor samarbejde og koordinering er en vigtig del af jobbet.

 

Dine primære arbejdsopgaver

  • Teknisk opsætning og udsendelse af e-mails
  • Arbejde med Excel i forbindelse med opsætning og databehandling
  • Arbejde med Oracle Responsys
  • Bidrage til udvikling og anvendelse af vores interne AI-program
  • Hjælpe med at udarbejde briefings til det grafiske team
  • Koordinere indhold med produktchefer
  • Kvalitetssikre indhold, links, opsætning og øvrige detaljer inden udsendelse

AI er i dag en integreret del af hverdagen på tværs af funktioner i Lomax. Vi arbejder hele tiden på at udvikle os, og i alle afdelinger har vi AI-ambassadører, som går forrest, afprøver mulighederne og er med til at udvikle nye AI-værktøjer.

 

Vi tilbyder udviklingsmuligheder og et godt arbejdsmiljø

Det er vigtigt for os, at du trives og udvikler dig i jobbet. Derfor får du ansvar og masser af muligheder for at udnytte dine kompetencer fuldt ud helt fra begyndelsen. Har du brug for at videreudvikle dine kompetencer gennem efteruddannelse og kurser, støtter vi gerne op om det.

Du får mere end 250 engagerede kolleger i Frederikssund, Odense og Sverige, som vægter det kollegiale fællesskab højt. Vi lægger stor vægt på at have en uhøjtidelig tone og sætter pris på tid til hygge sammen. Vi har en aktiv personaleforening og forskellige sociale arrangementer i løbet af året.

Jobbet skal samtidig kunne passe sammen med dit familie- og fritidsliv. Derfor er der mulighed for fleksibilitet og hjemmearbejde efter aftale med nærmeste leder.

Som funktionær får du desuden blandt andet pensionsordning og sundhedsforsikring, ligesom Lomax tilbyder en række øvrige medarbejderfordele.

 

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelsesbaggrund inden for digital marketing – eksempelvis som markedsføringsøkonom, professionsbachelor inden for digital markedsføring, digital konceptudvikling eller noget tilsvarende.

Du kan være nyuddannet og klar til dit første job, men du kan også have et par års erfaring fra en lignende rolle.

Det vigtigste er ikke, hvor mange år der står på dit CV. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære, er nysgerrig på e-mail marketing og digital udvikling og har mod på at arbejde både teknisk og koordinerende.

Det er en fordel, hvis du allerede har erfaring med e-mail marketing, digital marketing eller koordinering, men vi forventer ikke, at du kan det hele fra første dag.

 

Dine personlige egenskaber er også vigtige – vi lægger vægt på:

  • Du arbejder struktureret og har sans for detaljer. Du kan holde styr på flere opgaver samtidig og sørger for, at kvaliteten er i orden, inden en mail sendes ud.
  • Du er nysgerrig og lærevillig. Du har lyst til at forstå systemerne bag e-mail marketing og er interesseret i nye digitale muligheder, herunder AI.
  • Du er samarbejdsorienteret og imødekommende. Du trives med at koordinere med både kollegaer i teamet, produktchefer og det grafiske team.
  • Du tager ansvar for dine opgaver og følger dem til dørs.
  • Du er omhyggelig og kvalitetsbevidst og opdager gerne den detalje, andre overser.
  • Du bidrager positivt til fællesskabet og trives i en uhøjtidelig kultur, hvor vi hjælper hinanden og deler idéer.

 

Kan du se dig selv hos os?

Så send dit CV i PDF-format til os senest 18. september 2026.

I Lomax lægger vi stor vægt på en uformel tone samt at skabe en passioneret og nytænkende arbejdsplads. Derfor efterspørger vi ikke en klassisk ansøgning, men beder dig i stedet besvare nogle spørgsmål, der i højere grad viser, hvem du er, og hvorfor du er et godt match til stillingen. Du finder spørgsmålene nederst på siden, når du har trykket ”ansøg”.

Vi forventer at afholde første samtaler midt i uge 39 og anden samtalerunde i uge 40.

Der er tale om en fast fuldtidsstilling på 37 timer om ugen, som vi ønsker besat hurtigst muligt. Arbejdsstedet er Lomax’ hovedkontor i Frederikssund. Lønpakken bliver forhandlet på baggrund af dine kvalifikationer og kompetencer.

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Ditte Drewer på telefon 30 91 06 99 eller e-mail Ditte.Drewer@lomax.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Hos Lomax tror vi på, at forskellighed skaber de bedste arbejdspladser. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede kandidater uanset køn, alder, seksualitet, etnicitet eller baggrund til at søge stillingen.

 

Del på:

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

18-09-2026

Tiltrædelse:

Hurtigst muligt

Arbejdssted:

Frederikssund

Yderligere oplysninger fås hos:

Ditte Drewer

Telefon: +45 30910699

Hjemmeside:

https://www.lomax.dk

Kontoradresse:

Elsenbakken 37 3600 Frederikssund

Se placering: