Produktchef til lagerudstyr, motionsudstyr, sport & leg
Produktchef til lagerudstyr, motionsudstyr, sport & leg
Vil du have stort ansvar og være med til at vækste vores forretning?
Vi søger en produktchef, som skal være med til at drive væksten af bl.a. lagerudstyr, motionsudstyr og sport & leg. Er du handlekraftig, og har du et stort drive, så er det måske dig, vi leder efter?
Som produktchef får du en central rolle i vores produktafdeling. Du kommer til at indgå i en gruppe på 11 produktchefer, der sammen har ansvaret for vores sortiment af knap 40.000 produkter og en omsætning på kr. 1 mia. Du får et alsidigt job, hvor du vil være ansvarlig for at drive alle opgaver i processen inden for din egen produktkategori.
Arbejdsopgaver
Du skal være med til at sikre, at vores sortiment er konkurrencedygtigt og lever op til efterspørgslen fra kunderne. Det er derfor afgørende, at du har en god forretningsforståelse, at du kan forhandle med vores leverandører og at du har øje for nye, spændende produkter, der kan øge vores omsætning.
Som produktchef får du ansvaret for, at:
- Sikre at vi har de rigtige varer i sortiment, og at kvaliteten er i orden.
- Forhandle med leverandører – både danske og udenlandske.
- Prissætte produkter, så de hele tiden er konkurrencedygtige og lever op til vores indtjeningsmål.
- Markedsføre produkter inden for dit ansvarsområde.
- Oprette og vedligeholde produkter i vores webshop.
- Evaluere og optimere tilbudskampagner.
- Opsøge nye, potentielle leverandører.
Hvem er du?
Du kan f.eks. være nyuddannet cand.merc.’er, HA’er eller HD’er, men du kan også være erfaren produktchef. Det vigtigste er, at du bliver motiveret af nye udfordringer og har lysten til at lære. Det er et plus men ikke et krav, hvis du har viden om kontormøbler.
Som person forestiller vi os, at du er:
- Analytisk og har interesse for kategoristyring.
- Har en god forretningsforståelse og kan tænke hele værdikæden igennem.
- Handlekraftig, tør tage beslutninger og kan forhandle med erfarne leverandører.
- Resultatorienteret og selvstændig, og du kæmper, til du når dine mål.
- Arbejdsom og har et godt humør.
Vi tilbyder
Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen, som vi ønsker besat hurtigst muligt. Du kommer til at arbejde på vores hovedkontor i Frederikssund og du vil opleve fleksibilitet omkring arbejdstider og der er mulighed for at arbejde virtuelt op til 2 dage i ugen.
Du får ansvar og masser af muligheder for at udnytte dine kompetencer fuldt ud i et spændende job blandt over 230 engagerede kolleger i Frederikssund, Odense og Sverige. Det betyder meget for os, at du udvikler dig i jobbet. Og hvis du har brug for at videreudvikle dine kompetencer gennem efteruddannelse og kurser, støtter vi meget gerne op om dette.
Vi lægger stor vægt på et uformelt, sjovt og lærerigt arbejdsmiljø med mulighed for at få indflydelse. Men vi forventer, at du løbende holder dig orienteret om den udvikling, der sker inden for dit område.
Lønpakken bliver forhandlet på baggrund af dine kvalifikationer og kompetencer. Udover basislønnen tilbyder vi pensionsordning, sundhedsforsikring, frokostordning, 5 feriefridage pr. år og mulighed for at få massage i arbejdstiden. Derudover har vi jævnligt sociale arrangementer for dem, der har tid og lyst – alt fra bingo og quizzer til fredagsbar og fællesspisning.
Vil du være med på holdet?
Er du interesseret i at være med på Lomax-holdet, så udfyld en ansøgning via linket nederst på siden.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CPO Rasmus Andersen på: +45 47 36 80 30.
Vi behandler alle ansøgninger fortroligt og følger op og holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag – vi glæder os til at høre fra dig.
Del på:
Region:
- Region Hovedstaden
Jobtype:
Fast
Arbejdstid:
Fuldtid
Arbejdsdage:
Dag
Ansøgningsfrist:
Snarest muligt
Tiltrædelse:
Snarest muligt
Arbejdssted:
Frederikssund
Yderligere oplysninger fås hos:
Rasmus Andersen
Telefon: +45 47368030
Hjemmeside:
https://www.lomax.dkKontoradresse:
Elsenbakken 37 3600 Frederikssund