Lomax A/S

IT-specialist med Microsoft kompetencer

IT-specialist med Microsoft kompetencer

Har du arbejdet med Microsoft Azure, Sharepoint Online og SQL? Så er du måske den, der skal hjælpe Lomax videre på vores rejse i Microsoft-teknologiernes verden.

Om stillingen

Vores ambition er, at vi i løbet af de kommende år skal forbedre brugen af vores eksisterende Microsoft teknologier samt tage nye teknologier og applikationer i brug. Vi forventer, at vi inden for de kommende år skal have adskillige flere applikationer, der ligger i Microsoft Azure og at vi skal forbedre vores brug af de samarbejdsværktøjer, der findes i Microsofts univers.

Som en del af vores interne udviklingsafdeling kommer du til at arbejde tæt sammen med vores online udviklingsafdeling og vores ERP-team om brugen af Microsoft teknologier. Du vil få indflydelse på hvad der skal ligge i Azure og hvad der skal hostes on prem.

Derudover skal du hjælpe med den tekniske vedligeholdelse af vores Sharepoint Online site, hvilket også vil give dig indflydelse på implementeringen af dette.

Stillingen vil også indeholde rig mulighed for at arbejde med SQL i de eksisterende løsninger og som assistance med implementeringen af nye løsninger som f.eks. Power BI.

Hvis du kender til og har lyst til at arbejde med optimering af brugen af Microsoft Office, så indeholder stillingen også mulighed for at assistere vores Infrastrukturteam med dette.

Du vil, sammen med den interne udviklingsafdeling, være ansvarlig for:

  • Rådgivning og praktisk arbejde i forbindelse med vores Azure miljøer:
    • Rejsen mod Cloud for flere af vores løsninger
    • Rådgivning af afdelingen i det praktiske arbejde i Azure
    • Opsætning og optimering af CI/CD kørt i Azure
  • Teknisk assistance i udarbejdelse af mindre intranet løsning baseret på Sharepoint Online
  • Assistere med diverse SQL relaterede ydelser, som f.eks:
    • Backup og restore af data fra Prod til lavere miljøer inklusive oprydning i disse
    • Udarbejdelse af SQL-rapporter til forretningen
    • Fejlfinding og performance optimering på vores NAV/BC-database

Hvem er du?

Vi søger en person, der har arbejdet med Microsoft teknologier herunder sharepoint i en årrække og som har arbejdet med Azure i 3-4 år. Du skal have relativ bred erfaring med arbejdet fra en lignende intern stilling. Det er en fordel, hvis du har erfaring med SQL.

Du har en relevant IT-faglig baggrund enten via uddannelse eller erfaring fx som datamatiker, datalog, eller ingeniør. Du er god til at analysere applikationslogik i forhold til tekniske behov samt data.

Vi ser desuden gerne, at du har:

  • Erfaring med at tage beslutninger vedrørende cloud løsninger
  • Gode samarbejdsevner på det tekniske plan
  • Gode evner inden for kommunikation, så dine forslag og input kan formidles til afdelingen
  • Erfaring med e-commerce handel i et internationalt/nordisk setup er et plus

Dine personlige egenskaber er også vigtige. Vi forventer, at:

  • Du er vedholdende, struktureret og god til at lytte. Du arbejder vedholdende og struktureret i forbindelse med indsamling af information og i søgen efter løsninger på problemer. Du forstår at strukturere tid og opgaver, og sørger for at afslutte løse ender.
  • Du er systematisk, nøjagtig og tilpasningsdygtig. Du sætter en ære i at overholde præcise standarder i relation til kvalitet og nøjagtighed. Diplomati og tilpasningsevne overfor politikker og procedurer er blandt de karakteristika, som kunne være kritiske for succes i jobrollen.
  • Du er analytisk, imødekommende og undersøgende. Du går analytisk til værks, hvilket er et vigtigt element for denne stilling særligt i forhold til større udviklingsopgaver.

Vi tilbyder
Du får ansvar og masser af muligheder for at udnytte dine kompetencer fuldt ud i et spændende job blandt over 200 engagerede kolleger i Frederikssund, Odense og Sverige. Det betyder meget for os, at du udvikler dig i jobbet. Og hvis du har brug for at videreudvikle dine kompetencer gennem efteruddannelse og kurser, støtter vi meget gerne op om dette.

Vi lægger stor vægt på et uformelt, sjovt og lærerigt arbejdsmiljø med mulighed for at få indflydelse. Men vi forventer, at du løbende holder dig orienteret om den udvikling, der sker inden for dit område.

Lønpakken bliver forhandlet på baggrund af dine kvalifikationer og kompetencer. Udover basislønnen tilbyder vi pensionsordning, sundhedsforsikring, frokostordning, 5 feriefridage pr. år og mulighed for at få massage i arbejdstiden. Derudover har vi jævnligt sociale arrangementer for dem, der har tid og lyst – alt fra bingo og quizzer til fredagsbar og fællesspisning.

Praktiske detaljer
Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen med fleksible arbejdstider, som vi ønsker besat hurtigst muligt. Du kommer til at arbejde på vores hovedkontor i Frederikssund.

Kunne du tænke dig at blive en del af Lomax-holdet, så send din ansøgning og CV i PDF-format via linket nederst på siden. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat, så send gerne din ansøgning allerede i dag.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte at kontakte Head of IT-development and EAS Architecture, Bo Nielsen på telefon 26 84 04 60 eller HR Manager Henrik Gren Brodersen på telefon 41 20 98 80. Vi glæder os til at høre fra dig.

Del på:

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

Snarest muligt

Tiltrædelse:

Snarest muligt

Arbejdssted:

Frederikssund

Yderligere oplysninger fås hos:

Bo Nielsen

Mobil: +45 26840460

Hjemmeside:

https://www.lomax.dk

Kontoradresse:

Elsenbakken 37 3600 Frederikssund

Se placering: